 | Forside | |
Rådgivning:
Selvhjælp alkoholisme:
Selvhjælp Stofmisbrug:
Selvhjælp Ludomani:
MINNESOTA.DK
Minnesotabehandling
Minnesotabehandling er en behandlingsform, der har til formål at hjælpe alkoholikere, pillemisbrugere og narkomaner til et liv uden alkohol og andre stemningsændrende stoffer.
Navnet hentyder til, at behandlingskonceptet blev udviklet i staten Minnesota i USA fra 1948-50. De mest kendte behandlingscentre er Hazelden og Willmar State Hospital. I Danmark var Helioscentret på Djursland og Von Veritas på Lolland pilotprojekter i 1986.
Sygdomsbegrebet
Det grundlæggende koncept i Minnesotabehandlingen er sygdomsbegrebet. Alkoholisme betragtes som en selvstændig sygdom. Mennesker i behandling bliver derfor benævnt patienter. Behandling betragtes som et meget direkte indgreb i et sygdomsforløb.
Sygdommen er i sit væsen progressiv – den udvikler sig fra et tilsyneladende normalt forbrug til en altdominerende, selvdestruktiv besættelse. Den er kronisk i den forstand, at et normalt forhold til alkohol ikke kan læres og den er i sidste instans – hvis den ikke standses - dødelig.
Målet er derfor at standse sygdommen og lære patienterne at leve uden alle stemningsændrende stoffer.
Sygdommen består af to dele:
- Kontroltabet: Den fysiske del, der betyder at alkoholikeren ikke altid selv kan stoppe drikkeriet, når han først er begyndt - selvom der er alvorlige konsekvenser forbundet med alkoholindtagelsen. "Kan ikke lade den anden genstand stå" (craving).
- Benægtelsen: Den psykiske del, der betyder, at han ikke kan holde sig ædru i længere tid. Alkoholikere har en ødelæggende tendens til at glemme tidligere negative erfaringer med alkohol. ”Kan ikke lade den første genstand stå" (obsession).
Behandlingsteam
Et andet væsentligt koncept i Minnesotabehandlingen er dens anvendelse af et multidisciplinært team bestående af læge, psykolog, sygeplejerske, familieterapeuter og - som et væsentligt element - ædru alkoholikere, der fungerer som rådgivere og sygevagter. Alle skal have en adækvat (fyldestgørende) uddannelse og have speciel viden om alkoholisme som sygdom. De ædru alkoholikere skal derudover have tilknytning til AA (Anonyme Alkoholikere) eller NA (Narcotics Anonymous).
Behandlingen
Behandlingens formål er at bryde benægtelsen og hjælpe patienten til at stille sin egen diagnose: Kronisk alkoholisme. Næsten alle alkoholikere er låst fast i deres modstand mod at indrømme og acceptere deres alkoholisme.
Ædru alkoholikere som behandlere
I denne proces har det vist sig, at ædru alkoholikere har den bedste gennemslagskraft. Det er grunden til, at ædru alkoholikere arbejder mest direkte med patienterne i behandlingen. Patienterne oplever, at ædru alkoholikere, der har været igennem den samme proces som de selv er midt i, har en større forståelse og indfølingsevne, samtidig med at de har nemmere ved at gennemskue benægtelsen.
De fungerer samtidig som rollemodeller, der kan vise, at det kan lade sig gøre at få et godt liv uden alkohol. I det hele taget er princippet om identifikation grundlæggende i Minnesotabehandlingen.
Afrusning
På de fleste behandlingssteder kan man blive indlagt akut, hvorfor behandlingen ofte indledes med en afgiftnings- og undersøgelsesfase, der kan variere fra få dage til flere uger afhængig af misbrugets art. Man kan også i denne fase undersøge, om patienten er alkoholiker eller har andre psykiske diagnoser. Alkoholmisbrug kræver 2-7 dages afrusning, pillemisbrug nogle ugers afgiftning. Da abstinensbehandling er en alvorlig sag, foretages afgiftningen af sygeplejerske under lægelig kontrol, og der er fast døgnvagt i sygeafdelingen.
Behandlingslængde
Behandlingslængden vil som udgangspunkt være afgiftningsperioden plus 4 ugers koncentreret behandling. Dette betyder, at den samlede behandlingslængde varierer fra patient til patient. Det samlede behandlerteam lægger en individuel behandlingsplan, der tager stilling til behandlingslængden og behandlingens forløb. Ofte vil patienter med et svært misbrug eller dårlig social status blive tilbudt ophold i halvvejshus i 6–9 måneder.
Behandlingen foregår i et kontrolleret, kærligt miljø, hvor patienterne lærer om alkoholismen og udveksler erfaringer om deres fælles problem. Der findes ikke fjernsyn eller aviser, og forbindelsen med omverdenen begrænses til et minimum. Der er aktiviteter fra 8 morgen til 21 aften 6 dage om ugen.
12-trins-modellen
Rygraden i Minnesotabehandlingsmodellen er AAs 12 trin, der er et forslag til et handlingsprogram for at blive varigt ædru. I behandlingen arbejdes der hovedsageligt med 1. til 5. trin.
- I 1. trin erkender alkoholikeren sin magtesløshed over alkohol og at livet er blevet uhåndterligt. Skriftlig kemisk livshistorie.
- I 2. trin bliver man overbevist om, at der findes et håb og en løsning. Princippet om identifikation.
- I 3.trin beslutter man sig til at gøre, hvad der foreslås.
- I 4.trin erkender man ærligt hvad alkoholismen har kostet en selv og andre. Skriftlig opgave.
- I 5.trin fortæller man åbent om alkoholismens konsekvenser. Dette foregår over for den personlige rådgiver og i gruppen i form af en livshistorie.
Andre karakteristika for behandlingsindsatsen er:
Behandlingen skal være kort og effektiv og lægger vægt på rådgivning snarere end terapi. Terapi kan dog i det omfang, det anses for formålstjenligt, foretages af tilknyttet psykolog eller psykiater.
”Lad være med at klø, hvor det ikke kradser”: Grundlaget er identifikation snarere end overtalelse.
Behandlingen skal være kort, så patienten ikke opbygger afhængighed til behandlingsstedet eller rådgiver, men i stedet fortsætter sin udvikling i AA eller NA.
Elementer i behandlingen
Foredrag: Trods eksperters kritik af indlæring baseret på foredrag har man overordentlig gode erfaringer med denne metode. Foredragene omhandler AA-filosofien, 12-trinsprogrammet, ærlighed, bitterhed, sygdommen alkoholisme, fysiske skader ved alkoholisme, diagnose, værktøj til at bevare ædrueligheden, tilbagefaldssymptomer o.m.a. Foredragene holdes mest af ædru alkoholikere, men også læger og sygeplejersker holder foredrag om relevante emner.
Gruppemøder: Patienterne udveksler erfaringer og oplever at kunne være ærlige om personlige ting og konsekvenser af alkoholismen uden at blive afvist. Møderne foregår både med og uden rådgiver og er grundpillen i behandlingen.
Enesamtaler: Alle patienter får en personlig rådgiver, der er ædru alkoholiker. Hans opgave er at være patientens talsmand, hjælpe ham med at løse problemer, være patientens fortrolige og i et vist omfang gennemgå forskellige skriftlige opgaver. Dette omfatter hjælp til diagnose, AA's 1. og 4. trin. Rådgiverens rolle svarer til sponsorens rolle i AA.
Praktisk arbejde: Patienterne bliver tildelt praktiske opgave i køkkenet eller lettere rengøring, da det det har vist sig at medvirke til patienternes fremskridt.
Almindeligt samvær: Patienterne kommer i behandlingen til at værdsætte pauserne. Den tid, hvor der snakkes uforpligtende, hvor man går tur eller fornøjer sig på anden måde, er en væsentlig faktor i det samlede behandlingsmiljø. Her opleves fortroligheden stærkt og man oplever at lære andre mennesker at kende.
Efterbehandling: De fleste behandlingssteder tilbyder efterbehandling i det første år efter behandlingen. Nogle fungerer som selvstyrende selvhjælpsgrupper, andre møder op på behandlingsstedet én gang hver måned.
Den absolut væsentligste efterbehandling, der anbefales på det kraftigste, er deltagelse i AA eller NA regelmæssigt. Det er en livslang opgave at holde sig ædru, og kun i AA og NA kan man holde benægtelsen i ave og undgå tilbagefald – kontroltab.
Familiebehandling: I erkendelse af, at alkoholisme er en familiesygdom, der influerer på alle nærtstående mennesker, har familiebehandlingen en stor betydning i behandlingsforløbet. Der er ugekurser for pårørende, teenagekurser og børnekurser, hvor familiemedlemmer til ædru alkoholikere forestår et program, der i sin opbygning ligner alkoholismebehandlingen. Her deler pårørende erfaringer med at leve med en aktiv alkoholiker. Grundlaget er Al-anon-familiegruppernes 12-trinsprogram. Familien opfordres til efter behandlingen at benytte Al-Anon- og Nar-Non familiegrupperne.
Behandlingsresultater
Der findes ingen valide statistikker angående behandlingenseffekten i Danmark, men amerikanske undersøgelser viser en gennemsnitlig restitutionsprocent på 55% for de forskellige behandlingscentre i Minnesota. Restitutionsprocenten er højere for alkoholikere og lavere for narkomaner. Det er vores vurdering på grundlag af interne statistikker, at det er i god overensstemmelse med resultaterne i Danmark. kilde: vfcudsatte.dk